Behandlinger
I nedenstående oversigt finder du information omkring mine tilbud. Jeg tilbyder akupunktur, zoneterapi, cupping & laser behandling.
Laserbehandlingen er særligt effektiv i healing processen og der er ingen skadelige bivirkninger.
Zoneterapi
– også kaldet refleksologi
Zoneterapi er en behandlingsform ved tryk på fødderne. Foden er inddelt i såkaldte zoner, der ved tryk påvirker de dele af kroppen, som zonerne korresponderer med. Trykkene påvirker kroppens organer og har derfor en god indvirkning på kroppens udrensning. Vigtige zoner stimuleres via impulser i nervesystemet, og derved øges kredsløbet, immunforsvaret styrkes, og affaldsstofferne drænes væk.
Zoneterapi er rigtig godt for:
Udrensning – tarmproblemer (fordøjelsesproblemer) – stress – uro i kroppen – sukkersyge – allergi – kredsløbsproblemer – spædbarnskolik – øresmerter
Akupunktur
Hvad er akupunktur? Det er en behandlingsform, hvor der bliver sat meget tynde nåle i akupunkturpunkter, der sidder rundt om på hele vores krop i det, der bliver kaldt meridianbaner (også kaldet energibaner), og derved rettes op på kroppens Qi (energi).
Akupunktur er en meget gammel, traditionel kinesisk behandlingsform. Men som alt andet har også akupunkturen udviklet sig. Øreakupunktur er blevet ret populær og er også en stor del af mine behandlinger.
Akupunktur er rigtig godt for:
Migræne/hovedpine – knæsmerter – skuldersmerter – iskiasproblemer – allergi
Cupping
Traditionel cupping:
Cuppen sidder på samme sted under behandlingen med det formål at øge blodgennemstrømningen i kroppens muskler og væv for at løsne gamle og fastsiddende affaldsstoffer. Cupperne sidder i ca. 10-15 minutter.
Cupping bruges ved smerter og stivhed i muskler og led (hofter, lænd, knæ, nakke-skulder-ryg).
Cupping massage:
Cuppen føres frem og tilbage over et større område med smerter, spændinger o.lign.
Cupping massage er et rigtig godt alternativ til almindelig massage, da der virkelig sættes gang i bindevævet, hvorved stagnationer fjernes.
Laserbehandling
Laserbehandling er en smerte- og bivirkningsfri behandlingsmetode, der trænger dybt ind i kroppens væv og stimulerer cellernes selvhelende mekanismer, hvorved inflammation fjernes og immunforsvaret styrkes.
Laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind til den enkelte celle. Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige reparationsmekanismer.
Laser er rigtig godt for:
Musearm – tennisalbue – nakkesmerter – frossen skulder – knæproblemer – slidgigt – sårheling – skinnebensbetændelse – akutte idrætsskader bl.a. fibersprængninger
Kontakt os idag og bestil en tid, så du kan blive smertfri.